Principper for IDP Team
udkast
1. Vi faciliterer standarder og best practices
En IDP faciliterer standardiserede og genanvendelige komponenter, og skal samtidig være tilpasningsdygtig over for fremtidige krav og teknologi. Platformen udbyder værktøjer, automatisering, API’er og gyldne stier der giver udviklerne mulighed for hurtigere og bedre at udvikle og fejlsøge deres applikationer.
2. Vi tager udgangspunkt i udviklernes behov
Vi betragter platformen som et produkt med fokus på udviklerne og klassisk produkt styring.
3. Målet er selvbetjening
Platformen skal tilbyde autonom selvbetjening og fejlsøgning så udviklere kan provisionere, konfigurere og administrere resourcer uden at være afhængige af centrale teams.
4. Integreret skalerbarhed og robusthed
Kapabiliteter der relaterer til skalèrbarhed, robusthed og fejltolerance er integrerede. Platformen skal facilitere autoskalering, loadbalancering, redundans og disaster recovery, der skal sikre at de tjenester der bygges kan håndtere varierende trafikmønstre og driftshændelser.
5. Indbygget sikkerhed
Sikkerhed skal være tænkt ind fra start. Krav til opbevaring af data, adgang, isolation af workloads samt data og trafik flows er omfattet af Platformens sikkerheds kontroller i henhold til definerede sikkerhedsstandarder og best-practices med henblik på let tilgængelig revision.
6. Vi drives af data
Vi skal opsamle relevante metrikker der afspejler brug, forbrug og aktivitet på tværs af platformen. Observability skal være indbygget i alt, altid være let tilgængeligt.
7. Åbenhed skaber tillid
Vi bør dele, hvad vi laver, når vi kan. Med kolleger, med forretningerne, med verden. Kode, designs, ideer, intentioner og fejl. Jo flere øjne der er på en service, desto bedre bliver den – fejl spottes, der peges på bedre alternativer, barren hæves. Meget af det, vi laver, er kun muligt på grund af åben kildekode og generøsiteten i open-source fællesskaber. Det bør vi betale tilbage.
8. Provider agnostisk
Vi skal være uafhængige af specifikke leverandører hvor det er muligt, men vi har valgt AWS som primær cloud provider. AWS er den bedst understøttede cloud provider i vores organisation, og vi har en række services og værktøjer der er specifikke for AWS.
9. You build it, You run it
Vi ønsker at støtte “You build it, You run it” mentaliteten med en “shared responsibility model”. Platform teamet skal definere og vedligeholde tydelig ansvars fordeling.